På Valdemar den Stores dage var det meste af Højelse i Hvideslægtens eje, og her boede Margrethe af Hviders æt, og hun var gift med Herlogh, som efter sigende aflivede sin kone 25. oktober 1176, og hængte hendes lig op under loftbjælken indenfor lukkede døre for at det skulle se ud, som om hun havde begået selvmord. I henhold til kirkeloven forbød præsten at jorde hende i indviet jord, og hendes lig blev ført ud på åben mark og begravet der. Krøniken siger, det var ude ved det østre hav. Her lå hun gemt, men ikke glemt, og man så ved nattetide flammende lys over hendes grav ude på marken, fortæller et gammelt pergamentblad. Egnens folk underrettede biskoppen i Roskilde om sagen. Han tøvede, men da rygtet blev almindeligt, kaldte han til Bispegården for at høre pålidelige mænd, som havde stået Margrethes slægt nær og Herlogh blev stævnet til Roskilde. Først benægtede han sin gerning, men da han hørte om de himmelske tegn, bekendte han sin brøde. Margrethes slægtninge ville slå ham ihjel, men biskoppen lagde sig imellem, og Herlogh måtte i stedet underkaste sig kirkens strenge bod.

En stor flok drog den 19. juni 1177 til Margrethes grav, som blev åbnet, liget taget op, vasket og salvet, hvorefter det blev lagt på en båre og ført til Roskilde. Et stort gravminde over Margrethe blev opført i Vor Frue Kirke. Ved reformationen var gravmindet forsvundet, og da Gøngerne i Gumløse kirke blev ved at ære deres kirkes relikvier, bl.a. Margrethes, gravede deres sognepræst dem ned et ukendt sted. En pergamenttavle om relikvierne brændte sammen med kirken i 1904. Ved Margrethes grav på den åbne mark, blev der bygget et kapel, og en tredjedel af ofrene til kapellet, blev givet videre til Roskilde kirke, som en tid bar navnet St. Margrethes kloster. Gravkapellets placering ved Højelse kan ikke angives. En svag mulighed ligger i, at det er at finde i den indre kridtstenskirke i Ølsemagle Kirke, hvis murværk omslutter et indre skib, bygget af kridtsten med buede vinduer, dog modsiges det af, at der før 1176 skulle have været åben mark der, så Ølsemagle skulle være opstået senere udenom kapellet, hvilket ikke var umuligt, dog turde det være, at navneformen ”Magle” (den store) kunne opstå på et så sent tidspunkt; kun hvis byen har været afbrændt af Venderne, så der har været øde derude, kunne det tænkes, at den nye by havde fået den forsvundne bys navn. En anden idé går på, at kapellet har ligget ved vejen fra Ølsemagle by til Lille Skensved. Udflytterne på den mark, der kaldes Kapels-Agre, og som støder op til markhjørnet, der på det ældste bykort kaldes ”Ølleskiærs Agre”, hvilket måske er en ændret udtale af Hellekær, det hellige kær. Ikke langt derfra løber åen, og ensomt og øde har der været som længere ude ved Strandengene.

Syd for Kapels-Agre ligger Gudsager, længere mod øst Ellebiergs Agre, Sanet Knuds agre og Munkekiærs agre. Har Herloghs gård ligget i den nordlige del af Højelse by, ville det ikke have været vanskeligt at finde på at begrave Margrethe derude. Højelse marker strakte sig langt derud, og stedet har den gang ligget fjernt fra dyrkede marker. Margrethe er ikke nævnt i Vatikanets optegnelser, men det var ikke usædvanligt, da mange af de middelalderlige helgener ikke er nævnt. Det vigtigste må være, at hendes egne bysbørn efter hendes død, kårer hende til deres heltinde, hvilket de ikke havde gjort, hvis hun ikke havde levet et fromt og gudhengivent liv.

I Lund Domkirke havde man et relikvie, som stammede fra Margrethe. Det var en alba (en messeskjorte), som i følge beretningen skulle have været Margrethes (kaldes derfor Margrethes særk). Havde man den på, skulle det kunne gøre en fødsel lettere for en kvinde (den var for “gode kvinder udi nedkomst ganske nyttelig“). Christian I. sendte et brev til kannikkerne i Lund, hvor han bad dem om at måtte låne særken, da dronning Dorothea skulle føde i 1468 (men det vides ikke, at hun fødte det år, men det viser, at kongen nærede omsorg for sin kone). Særken er i dag udstillet på Domkirkemuseet i Lund, men her kaldes den også Jomfru Marias særk. Så gammel kan den dog ikke være.

I Højelse skoles aula står en statuette, som i 1966 blev skænket af Aage Jensen, som var opvokset i Højelse.

I 2015 blev Margrethestien mellem Højelse og Ejby åbnet, og har du lyst til en tur over markerne i det åbne landskab, kan du påbegynde turen lige ved Højelse Kirke og vestover. Stien er dog ikke velegnet til gangbesværede, kørestole eller barnevogne.