Hedebos (Gården VI) historie og beboere

Ikke alle kilder er helt enige om årstal, hvilket kan ses i nedenstående. Jeg har derfor valgt at lade oplysningerne stå, da jeg ikke kan bevise, hvilke der er de korrekte. Der, hvor der er enighed om beboerne, har jeg udeladt oplysningen på den ene af bøgerne. Derudover går vi over til Lundagergårds beboere, når vi når op i 1900-tallet efter, hvad jeg har kunnet se. Selvfølgelig er det fra år 2004 os, de nuværende beboere 🙂

(Udskrift fra bogen DET GAMLE HØJELSE). Gården var i Casper Schiøllers eje og kom med Lellingegård ind under Vallø i 1867. 1742 blev fæster Niels Jensen sat fra gården og blev afløst af Aage Hansen. 1742 Søren Hansen, frasat 1761. Derefter Lars Jensen, frasat 1763, hvor gården var meget forfalden og gælden så stor, at enken måtte gå, og døde 1770. 1763 fhv. inderste (betegnelse for dem, der boede i et inderstehus; et hus, der ikke tilhørte godset, men en bondegård) i Ejby, Hans Larsen 1770 Peder Nielsen og efter hans død sad enken med gården til 1805. Derefter fæstet til Jens Christensen, Lellinge, 1836 til svigersønnen, Hans Andersen. Herefter dennes søn, Anders Hansen.
1864 udskiltes en parcel på 20 tønder land til Hans Andersens svigersøn, Lars Pedersen, Gummersmark, som solgte den til Lars Nielsen. Dennes enke solgte den i januar 1919 til fhv. husmand i Højelse, Hans Hansen.
Gården hørte til Lellingegård indtil fru Johanne Thune solgte Gl. Lellinge gods til dronning Anna Sophie Reventlow, som lagde den under Vallø grevskab, senere Vallø adelige stift. 1917 købte Anders Hansen gården til selvejendom.
(Udskrift fra bogen PROVSTEN I HØJELSE) I 1806 døde Peder Nielsen som 39-årig. Han var i 1800 blevet gift med Mette Jensdatter, som efter hans død giftede sig med Niels Pedersen, som var opfostringsbarn i 1787. De fik sammen sønnen Peder Nielsen.
(Fra bogen Højelse en sjællandsk landsby…)
Markredskaber og vogne år 1770 på matr. nr. 7:
1 trævogn, gammel, 1 ditto med fjelle, 1 slæde, 1 plovtøj uden tilbehør, 1 jernharve manglende 4 tænder, 1 tromle med tilbehør, 2 høhauger og 2 løstræer samt 2 seletøj.
År 1836:
2 jernbeslagne vogne med fjellefading og høsthauger med behør, 1 jernplov med behør, 2 jernharver, 1 tromle, 1 slæde og 1 rejseseletøj.
Huset havde tre frasættelser siden 1742. I 1762 fik inderste Hans Larsen fra Ejby gården, og da han døde i 1770, var gården forfalden og gælden så stor, at enken måtte gå.
Folketælling 1787 matr. nr. 7
Jens Pedersen, husbonde, 37 i 1. ægteskab, bonde og gårdbeboer.
Synsforretning 22. november 1805:
Våningshuset eller den nordre længe bestående af 11 fag (afstanden mellem to bindinger i et hus), i længden 27 alen, i bredden 9 alen, ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag, står i fod, i begge ender gavle af fyrrebrædder, indrettet således: 1 fag til karlekammer, 3 fag til stue med 4 fag vinduer, ej beslåede og ej til at oplukkes. 3 fag til en ditto stue med 3 fag vinduer ej beslåede og ej til at oplukkes, 1 fag til skorsten, bageovn med skur og forstue, 3 fag til køkken. På denne længde er loft af fyrrebrædder overalt. 3 skillerum af fyrtømmer og klinede vægge, samt de fornødne døre med behørende beslag. I køkkenet er en kølle (maltkølle, hvor der blev brændt byg til malt) med behør.
Vester længden bestående af 11 fag, i længden 27 alen, i bredden 8 alen, ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge, stråtag og står på sten, sammenbygget med den søndre længde, forsynet i den nordre ende med gavle af fyrrebrædder, indrettet således: 2 fag til fårehus, 2 fag til lade, 2 fag til portrum med port forsynet med beslag, 3 fag til lade, 2 fag til skærelo. På denne længde er 4 sillerum af fyrretømmer og klinede vægge samt de fornødne døre og behørende beslag. God stand.
Søndre længden 17 fag, i længden 42 alen, i bredden 7½ alen, bygget af ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge, stråtag og står på sten, forsynet i begge ender med gavle af fyrrebrædder, indrettet således: 5 fag til lade, 3 fag til lo, 4 fag til stald med 4 spiltove, 3 krybber og 3 hækker. På denne længde er 3 skillerum af fyrtømmer og klinede vægge samt de fornødne døre med behørende beslag.
Østre længden bestående af 11 fag, i længden 27½ alen, i bredden 7½ alen, bygget af ege under og fyrre overtømmer, klinede vægge og stråtag og står på sten, sammenbygget med søndre længde og forsynet i den nordre ende med gavl af fyrrebrædder, indrettet således: 3 fag til lo, 4 fag til lade, 2 fag til portrum med port forsynes med beslag, 2 fag til tørvehus. På denne længden er 3 skillerum af fyrtømmer og klinede vægge samt fornødne døre med tilhørende beslag. I gården en brønd med brøndværk og krog.

Den 21./22. marts 1834 brændte overbygningen, da en stor ildebrand hærgede byen og gården Dalkærgård, der lå syd for vores hus, nedbrændte. I en halmstak ved gården fandt man senere en træsko fuld af trækul, hvilket man antog, stod i forbindelse med ildspåsættelsen af stedet. Meget skarnsfolk vandrede fra by til by og, hvor beboerne ikke føjede sig efter dem, truede de med bål og brand. De stjal bøndernes risgærder, som de skulle have stillet op mellem åsene og lavede bål af dem.

Fra bogen Landsbyerne Højelse, Assendrup, Vilkestrup af Højelse Sognearkiv 2008:
Matr. nr. 17a, Hedebo, Højelsevej 5 (Lundagergårds gamle stuelænge).
Ejendommen lå med Dalkærgård mod syd og Brydegården mod nord. Da Lundagergård blev udflyttet, blev den gamle stuelænge stående, og til gårdens vænge føjedes en huslod til på marken. Det således oprettede fæstehus blev overdraget til Peder Nielsen og Mette Jensdatter (datter fra Ærtebjerggård).

Folketælling 1801:
Jens Pedersen, 27 år, i 1. ægteskab, inderste og tjener. Birthe Jensdatter, 22 år, i 1. ægteskab, Anne Jensdatter, 1 år, deres barn. Havde gården til 1805.
1834:
Niels Pedersen, 58 år, gift husmand. Mette Jensdatter, 61 år, gift hans kone (datter fra Ærtebjerggård)
1845:
Niels Pedersen, 70 år, født i København, gift husmand og daglejer (opfostringsbarn på Lundagergård i 1787 folketælling). Mette Jensdatter, 72 år, født i Præstø amt, gift hans kone. Maren Nielsdatter, 35 år, ugift datter.
1844: Niels Pedersen.
Beboere:
(Iflg. bogen Lundager i Højelse)
1678 – 1682 Jørgen Hansen (død 1696), som også havde Skammelsgården.
1682 – ca. 1690 Hans Ipsen (fæster). 1684 gift med Anna Abrahamsdatter.
Ca. 1690 -1696 – Jens Olsen (fæster)
1696 – 1709 – Anders Rasmussen (fæster)
1709 – mindst 1724 – Hans Christensen. 1709 gift med Mette Pedersdatter.
Ca. 1724 – 1742 Niels Jensen (fæster), som i 1742 blev beskyldt for misligholdelse af festebrevet. 1734 gift med Birthe Rasmusdatter.
Herefter flere fæstere, som gav op for lidt, og Aage Hansen led 1745 samme skæbne, ligesom Søren Hansen i 1761. Mange fæstere ville hellere være indsiddere end trælbundne fæstere, så i nogle tilfælde har de nok selv bidraget til at komme væk.
1761 – 1763 Lars Jensen, som blev frasat ved dom.
1763 – 1770 Hans Larsen, som efterlod gården i ”stor armod”
1770 – 1794 Peder Nielsen. Enken havde gården til udskiftningen og udflytningen, hvor den i 1805 fik anvist plads på den for den afstukne mark i byens kratvang, hvor Vallø stift lod opføre den nye bindingsværksgård i stil med godsets andre gårde i byen. Fire længer i sammenbygget stil med stuelængen mod nord. Den gamle stuelænge blev stående og til gårdens vænge føjedes en huslod på marken.
Synsforretning i 1805 skriver:
Våningshuset eller den nordre længe består af 11 fag, 27 alen lang, 9 alen bred. Den er bygget af ege-undertømmer og fyrre-overtømmer med klinede vægge og stråtag og står i fod. Gavlene er af fyrrebrædder. Den er inddelt således: 1 fag karlekammer, 3 fag stue med 4 fag vinduer (3 til gården og 1 til haven) uden beslag og ikke til at oplukke, igen 3 fag stue med 3 fag vinduer også uden beslag og ikke til at oplukke, 1 fag til skorsten, bageovn med skur og forstue, 3 fag til køkken overalt loft af fyrrebrædder. I køkkenet kjølle med behør. Den venstre længe er på 11 fag, 27 alen lang, 8 alen bred, ege-under- og fyrre-overtømmer, står å sten, i nordre ende gavl af fyrrebrædder. Den består af 2 fag fårehus, 2 fag lade, 2 fag port, 3 fag lade, 2 fag skærelo, skillerum af fyrretømmer og klinede vægge. Søndre længe var 17 fag, 42 alen lang, 7½ alen bred ellers som ovenstående. Deri var 2 x 5 fag lade, 3 fag lo, 4 fag stald. Østre længe var på 11 fag, 27½ alen lang, 7½ alen bred, sammenbygget med søndre længe, i nord fyrretræsgavl. Deri var 3 fag lo, 4 fag lade, 2 fag port, 2 fagtørvehus. I gården var brønd med brøndværk og krog. Der var således ikke pumpe i brønden. Der holdtes 8 heste fra 6 til 14 år. Der var 2 beslagne vogne, 1 plov, 2 jernharver, 1 tromle, 2 skovslæder og et rejseseletøj.
Det oprettede fæstehus blev overdraget til en ungkarl Peder Nielsen, som døde i 1806. Enken giftede sig med den Niels Pedersen, der var på Lundagergård som opfostringsbarn i 1787. Han blev så fæster af huset; en søn, Peder Nielsen, arvede det. En datter af denne, Sidse, var gift med gårdejer Ole Larsen, Skovbjerggård.
Under den gamle gårds stenbunke stod ved udflytningens tid en ældgammel egestub, der vel havde sine rødder tilbage i Middelalderen. Den skød et nyt skud, og den eg stod ved huset på den gamle gårdsplads til mindst 1940. Den eg var det sidste levende minde om den gamle gæstegård i byen.
Sidst på året 1835 androg man Vallø om, at gården måtte overdrages i fæste til afdøde Jens Christensens svigersøn og eneste arving, gårdbestyrer Hans Andersen med hans fader, husmand Anders Jensen, som kurator. 11. oktober 1836 blev fæstebrevet udstedt til Hans Andersen. 1840 fik han tømmer til to fag udhus og 1850 til reparation i en stald. Han købte også udrangerede brædder fra Højelse kirke. I disse var udskårne figurer, så træbeklædningen i stalden var ikke uden interesse. Der var rester af det panel. Og stoleværk, der blev leveret til Højelse kirke 1637, da Claus Snedker i Køge udfærdigede 66 stole til den. Træet holdt kun i få år og forsvandt derefter sporløst. Det sad der endnu i 1869.
De næste oplysninger tror jeg må vedrøre den del af Lundergård, som blev udflyttet: 24. april 1867 købte Hans Andersen gården til arvefæste for 5.540 rigsdaler. I oktober 1874 solgte Lars Andersen den nordvestlige del af marken, ca. 20 tdr. land for 2500 rigsdaler. I 1888 byttede Lars Pedersen denne ejendom med Peder Pedersens gård i Gummersmark, hvorefter Peder Pedersen overtog ejendommen i Højelse. Lars Pedersen gav 21.800 kr. i bytte og ejendommen i Højelse var ansat til samme værdi. I 1889 købte Lars Nielsen gården og efter hans død havde enken den til 1919, da husmand Hans Hansen, der havde haft huset på Lundagergårds gamle gårdsplads, købte den og derefter overtog hans søn, Oluf Hansen.

1805-1805 Niels Pedersen
1806-1850 Niels Pedersen (døde kun 39 år gammel i 1806). Den 1. Niels Pedersen dør 1805 og hans enke Mette Jensdatter bliver gift med Niels Pedersen, som står som opfostringsbarn på Lundagergård i FKT 1787.
1888-1919 Hans Hansen (som senere flytter på Ejbyvej 13)
1919-1950 Niels Pedersen. Mens Niels Pedersen havde ejendommen, boede ringer og klokker Niels Kristian Korfitsen (1870-1958) her. Han flyttede til en søn i Ringsbjerg, indtil han i 1938 kunne flytte ind i en stue i det nybyggede alderdomshjem i Lille Skensved. Her døde han i 1958. I 1940erne boede ringer og klokker Poul Beenfeldt i ejendommen. Enere Poul Jensen og hans kone. De havde ingen børn. Han hjalp til hos Lars Mortensen og Poul Pedersen, og flyttede senere til Dalby Bakke i Rønnede.
Omkring 1966 Else Jensen og hendes søn Bernhard (Gosse).
Tilbage til Højelsevej 5:
(iflg. Højelse Sognearkiv)
1678 Anders Hansen
1678 Jørgen Hansen – død 1696
1682 Hans Ipsen gift med Anne Abrahamsdatter 1684
1690 – 1696 Jens Olsen
1696 – 1712 Anders Rasmussen
1709 – til mindst 1724 – Hans Christensen gift 1709 med Mette Pedersdatter
1734 – Niels Jensen 1734 gift med Birthe Rasmusdatter
1736 – 1745 – Aage Hansen gift med Johanne Madsdatter
1745 -1761 – Søren Hansen
1761 – 1763 – Lars Jensen
1763 – 1770 – Hans Larsen
1770 – 1805 – Peder Nielsen, som i 1787 var 57 år gammel, Gift med Mette Jensdatter (45 år) og havde sønnerne Jens (13 år) og Rasmus (7 år) Pedersen, opfostringsbarnet Niels Pedersen (11 år) og en gift tjenestekarl, Ole Jensen (42 år).
1805 – 1806 – Jens Christensen (død 1835), gift med Claudine Christensdatter (død 1833) og havde sønnerne Hans (1804-1822), Jens (1808-1828) og Ane fra 1811.
1806 – 1836 – Peder Nielsen, der i 1800 var blevet gift med Mette Jensdatter. Efter hans død giftede hun sig med Niels Pedersen og fik sønnen Peder Nielsen.
1836 – 1884 Hans Andersen (død 1884), gift med Anne Jensdatter (død 1887) og fik 8 børn. 1867 købte han gården for 5.540 rigsdaler.
Natten mellem den 21. og 22. marts 1834, brændte overbygningen på Lundagergårds gamle stuehus, da Dalkærgården, som var fæstet af Peder Johansen, i byen brændte.
1836 var huset beboet af Hans Andersen, som døde i 1884. Han var gift med Anne Jensdatter, som døde i 1887. Sammen havde de otte børn. Hans købte gården i 1867 for 5.540 rigsdaler og fik sammen med hustruen, Johanne, sønnen Anders Hansen i 1884.
1884 – 1889 Peder Pedersen
1889 – 1910 – Lars Nielsen (enken havde den til 1919)
1919 – 1932 Hans Hansen, som købte den til søn, Oluf Hansen
1932 – Holger Hansen
Ca. 1970-2004 Kurt Birch Sørensen og hans hustru Annie sammen med deres børn.
2004 Helle og Kim Blankensteiner